Musikken fra klaveret høres sagte gennem døren. Men der skal ikke mere til, for det er lige præcis det signal, børnene har ventet pa. De smider skoene og overtøjet, mens værterne Louise Raabjerg Brændgaard, Henriette Lynderup Kirkeskov og Ulrik Lyngs åbner op for dørene til den store sal. Der star Familiesang pa programmet.
Pianisten spiller videre, mens de ti familier finder sig til rette på hver deres madras, der er spredt ud i lokalet. Den halve time byder pa fællessang i et format, hvor forældre og bedsteforældre giver sangskatten fra Højskolesangbogen videre til deres børn eller børnebørn.
“Idéen til Familiesang opstod, fordi jeg havde længe havde gået med et ønske om at synge i et forsamlingshus med mine egne børn. Vi synger derhjemme, men jeg ville gerne genskabe oplevelsen fra min egen barndom, hvor jeg var til sangaftener med mine forældre. Dengang lyttede jeg bare til musikken, fordi jeg ikke kendte sangene, men jeg fik givet en sangskat, som jeg pa sigt fik glæde af,” fortæller Louise.
Det er sangene fra Højskolesangbogen, der bliver sunget til Familiesang, og inden pianisten spiller for, giver Louise en kort
introduktion til hver sang.
“Nar vi bruger tid pa at præsentere sangene, er det for at give lidt perspektiver til forældrene, som de kan reflektere over. Vi sætter sangene ind i en kontekst, sa de voksne får stof til eftertanke,” fortæller hun.
I løbet af en halv time når familierne at synge fire-seks sange, og det program er nok til at give deltagelserne en oplevelse af, at der både er noget velkendt og noget nyt. Derudover er der ofte indlagt en sang, hvor børnene eksempelvis kan spille med på et rasleæg.
Mens forældrene synger om emner som efteråret, kærligheden, rejselyst og familier, er børnenes opmærksomhed rettet mod papir og tegneblok. Det ene efterårstræ efter det andet skyder frem, mens roen breder sig i lokalet.
“Familiesang skal være et sted, hvor børnefamilier kan tage hen og få et afbræk fra hverdagen. Det er et åndehul, hvor børnene er beskæftiget med at tegne, mens forældrene er nærværende, og måske nusser børnene pa ryggen, mens de synger sammen med andre familier,” fortæller Louise.
“Det skal være nemt og uforpligtende at deltage. Familiesang må ikke føles som en ny aktivitet, der skal findes tid til i en allerede proppet kalender.”
Louise Raabjerg Brændgaard
Arbejdet med at udbrede Familiesang har Louise og resten af arbejdsgruppen haft fokus pa at skabe et koncept, som det er nemt for børnefamilier at træde ind i – uanset om de allerede er medlem af KFUM-huset eller ej.
“Det skal være nemt og uforpligtende at deltage. Familiesang må ikke føles som en ny aktivitet, der skal findes tid til i en allerede proppet kalender. Familierne skal komme som det passer dem, og derfor varierer det også hvilken ugedag, vi afholder Familiesang. Så er det nemmere at kvitte en gang, hvis der ikke er tid. Det må ikke føles som en pligt at deltage, men det skal gerne opleves som en familieforkælelse, hvor deltagerne har følelsen af at være ladet lidt op, nar de går derfra,” forklarer Louise.
Da det sidste vers er sunget, pakker familierne madrasser, rasleæg og tegneblokke sammen, og bade born og voksne følger klaverets sidste toner ud i efteråret.
Artiklen er skrevet af Sara Amos til KFUM og KFUK i Danmarks medlemsmagasin Markant, December 2020