Højskoletraditioner på Amager Børnehøjskole
På Amager Børnehøjskole skaber vi højskoletraditioner i børnehøjde!
Konkret kommer dette til udtryk i vores pædagogiske tilgang på kurserne og i tilrettelæggelsen af dagsprogrammet med højskoletraditioner som fællesspisning, fællessang og samlinger.
Traditionerne bidrager til, at børnene føler sig hjemme i nogle faste rytmer og mønstre, som skaber rammen for deres udfoldelse.
Højskolekurserne – det handler ikke om at blive til noget, men til nogen
Højskolepædagogik handler grundlæggende om at skabe rum, hvor den enkelte, i mødet noget andet og nogle andre end sig selv, får mod på og mulighed for at udvikle sig og være nysgerrig på livet og verden. Derfor har vi på Amager Børnehøjskole fokus på at facilitere trygge relationer, en fast struktur og genkendelighed, der giver børnene de bedste vilkår for at reflektere, undre sig, skabe og lege.
Lad dem lege i livstræets krone – lad dem føle, at livet er stort!
Erik Lindebjerg,
‘Livstræet’, højskolesangbogen

På Amager Børnehøjskole handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen. Alle forløb på børnehøjskolen tilrettelægges med fokus på at skabe rum for nærvær, nysgerrighed og værdighed, så børnene kan udtrykke sig og blive til i fællesskabet. Uanset indhold på kurserne, søger vi at skabe legende og eksperimenterende rum, hvor præstationer nedtones og aktivitetsglæden, processen og fællesskabet er målet i sig selv.

På Amager Børnehøjskole møder vi hinanden med nysgerrighed og værdighed. Vi bestræber os på, at der i relationen mellem børn og voksne opstår en ligeværdig og levende vekselvirkning, hvor nysgerrigheden får lov at fylde – og hvor de voksne er guidende og sætter rammen, men udfylder den i samarbejde med børnene ved at følge deres initiativer. Vi prioriterer små hold med plads til nærvær og udviklende mødeøjeblikke.

På Amager Børnehøjskole tror vi på, at hånd og ånd går hånd i hånd. Vi giver børnene mulighed for både at bruge hænder og hoved, så vi understøtter deres nysgerrighed og kreativitet, og de får en oplevelse af at være virksomme i verden. Alle aktiviteter på børnehøjskolen har derfor fokus på inddragelse af krop, sanser og virksomhed.
Samlingen – et rum for nysgerrighed og fællesskab om livets store spørgsmål
Til vores samlinger deltager både børn og voksne i fælles samtale og fortællinger om livets store og små spørgsmål. Der kan tales om alt fra retfærdighed, venskab og tro til helt konkrete forhold som lokal affaldssortering eller de traditioner, der følger årets gang. Temaerne besluttes sammen med børnene og det er vigtigt for os, at samlingerne har udgangspunkt i forhold, som er betydningsfulde for dem og deres liv!
På Børnehøjskolen tilbyder vi en særlig samtale – nemlig en samtale, der har mere fokus på spørgsmål og fælles undren end svar og afklaring. De voksne skal ikke vise en særlig vej, men blot byde op til refleksion og facilitere den fælles samtale – selvfølgelig på sjove og legende måder, der skaber nysgerrighed hos børnene.

Lad os tale om det frit, lære hvor vi står,
Ebbe Kløvedal Reich,
blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår.
‘Danskerne findes i mange modeller’, Højskolesangbogen
Med de højskoleinspirerede samlinger, tror vi på, at vi får:
Et stærkere fællesskab: Når børnene deler deres tanker og følelser med hinanden, opstår der forståelse og respekt for hinanden. Dette bidrager til at skabe værdig deltagelse, hvor alle føler sig hørt og værdsatte.
Øget selvtillid og selvværd: Ved at sætte ord på tanker og meninger styrker børnene deres evne til at udtrykke sig frit og tro på sig selv.
Demokratiske færdigheder: Under samtalerne øver vi os sammen i kritisk tænkning, argumentation og aktiv lytning. Børnene lærer at respektere forskellige synspunkter og deltage konstruktivt i en demokratisk dialog.
Forståelse af verden: Gennem samtaler udvikler børnene en dybere forståelse af sig selv, andre mennesker og den verden, de lever i. De lærer at stille spørgsmål, reflektere og finde mening i tilværelsen.
Fællessang – for sjov, for alvor og for fællesskabet
Fællessang er en central del af vores hverdag på Amager Børnehøjskole – både blandt børn og voksne. Sang har en særlig evne til at bringe mennesker sammen, skabe glæde og styrke fællesskabet. Når vi synger sammen “blir jeg til os”, mens vi for en stund finder ind i fælles takt og fokus.
Sangen danner selve rammen om hver kursusgang – vi starter og slutter nemlig altid med at synge sammen. Det er en god måde at mærke hinanden og stemningen på, når vi lander her sammen efter en lang skoledag. Samtidig føles det fantastisk at bruge fællessangen til at runde af og sige på gensyn, når vi har spist og skal hjem igen.
For mange børn er det uvant at synge – men det er vidunderligt at opleve, hvordan volumen og engagement stiger uge for uge i løbet af et forløb på Børnehøjskolen. Vi har fokus på at udvælge sange, som enten er nemme at lære, eller som børnene kender lidt i forvejen.

Fællesskab fødes, når jeg blir til os
Per Krøis Kjærsgaard,
‘Gi’ os lyset tilbage’, Højskolesangbogen
Højskolesang og fællessang hjælper os til at:
Føle os mere trygge. Sangen kan virke beroligende og skabe en atmosfære af ro og nærvær.
Lære at lytte til hinanden og respektere hinandens stemmer. Hver fugl synger med sit næb – her handler det ikke om at være den dygtigste sanger, men om at kunne lytte og tilpasse sig hinanden.
Udvikle os socialt og følelsesmæssigt. Vi lærer at samarbejde, kommunikere og udtrykke vores følelser gennem sang. Sangene giver desuden mulighed for følelsesmæssig spejling af forskellige måder, vi kan have det på.
Bruge vores stemmer og styrke vores selvtillid og selvværd. Når vi tør synge ud og blive hørt af andre, vokser vores selvtillid.
Ha’ det sjovt sammen! Fællessangen er en kilde til fællesskab, glæde og energi og den kan bringe smil på læberne og lys i øjnene hos store og små,
Højskolesangene giver også anledning til kritisk stillingstagen og læring om kulturhistorie. Mange af de sange, vi synger, er skrevet i en anden tid, hvilket vi er bevidste om og taler med børnene om. Vi lader således sangene give anledning til at snakke om fx historisk udvikling, tro eller diversitet, repræsentation og stereotyper. Vi bruger tid på at reflektere over sangtekster og dele forskellige perspektiver.
Fællesspisning på Børnehøjskolen – hjemlighed og nærvær
Himlen er aftenrød, glasset der fyldes op, dadler og mælk og brød, glæden der følger trop
Isam Bachiri / Nana la Cour Jacobi / Anders Greis / Ôzcan Ajrulovski
‘Ramadaen i København’, Højskolesangbogen
På børnehøjskolen er der altid fællesspisning efter vores kursusaktiviteter – og hvis der er flere hold, spiser alle sammen. Fællesspisningen skaber igen rum for fællesskab og ligeværdige mødeøjeblikke børn og voksne imellem og derudover skabes en atmosfære af genkendelighed og hjemlighed, når vi lander sammen om bordet.
Under spisningen er der plads til fri snak på tværs – eller til bare at lytte med og gumle lidt i stilhed. Vi starter sommetider med et bordvers, som udvikles sammen med børnene
Fællesspisningen er mere end bare et måltid. Ved at samles om bordet skaber vi et rum, hvor:
Dialogen blomstrer: Vi deler historier, lytter til hinanden og udveksler forskellige perspektiver.
Demokratiet styrkes: Vi øver os i at respektere hinandens meninger, finde fælles løsninger og tage ansvar for fællesskabet.
Tilhør skabes: Vi føler os set, hørt og værdsat.
Fællesspisningen er mere end bare et måltid.

Læs mere