Kurser Sæson 24/25
2-5kl.

Håndværk og Krea

Håndens arbejde er i centrum, når vi på Krea- og Håndværkslinjen lader fantasien flyde og giver børnene mulighed for at udfolde sig og udtrykke sig kreativt gennem arbejdet med en række forskellige materialer og håndværk.

På børnehøjskolens Håndværk og Krea-linje deler børn og voksne en passion for i fællesskab at skabe noget med deres hænder. Udover at blive introduceret til forskellige håndværk, tilbydes et legende og eksperimenterende rum, hvor aktiviteten og processen er målet i sig selv. Vi bestræber os på at skabe et rum, hvor præstation og perfektion træder baggrunden og børnene støttes til fordybelse og fri udfoldelse af engagerede og nærværende voksne. 

Børnene kommer igennem 3-4 forløb på en sæson. Det endelige program lægges først op til kursusstart og der kan være ændringer undervejs, da der i høj grad tages højde for både børnenes og undervisernes kreative proces, motivation og interesse. 

Eksempler på indhold & forløb: 

  • Keramik 
  • Konditor-værksted
  • Tegne og Male 
  • Håndarbejde som hækling, strikning, syning og brodering
  • Arbejde med træ
  • Bygge med LEGO
  • Upcycling 

I ægte højskolestil samarbejdes der, særligt omkring højtider, med børnehøjskolens teater- og fortæller-undervisere om et produkt til fremvisning.

Datoer
Programmet
Pris

Kontakt os, hvis prisen er en udfordring.

Tilmelding

Vi prioriterer små hold med plads til nærvær. Der er maks 12 pladser på holdene.