Børnehøjskole for de mindste
0. – 1. kl.
På Børnehøjskole for de mindste laver vi forløb, der er tilpasset børn fra 0.-1. klasse. Rammen med højskolesang, samling og fællesspisning er den samme, men indholdet er endnu mere legende! På børnehøjskole for de mindste har vi god tid og plads til at lære huset at kende og snuse til og øve os i børnehøjskoleritualerne på sjove og fællesskabende måder. Vi mødes en gang om ugen og har tidsmæssigt kogt det hele lidt ned, så energien rækker til sidst på dagen.
Efterår 2024: VILD MED DYR
Er du en ægte dyreven? På Vild med dyr skal vi sammen være nysgerrige på dyr og alt det seje, de kan. Vi drager ind i dyrenes univers fodspor for fodspor, når vi leger, tegner, fodrer, finder og rører ved alverdens sjove dyr! Der bliver plads til masser af skæg og leg mens vi udforsker hjørnerne af huset og øver os i at gå på børnehøjskole.
Hu hej vilde dyr – det bliver sjovt.
Datoer
VILD MED DYR starter tirsdag d. 1. oktober 2024 og sidste gang er tirsdag d. 26. november 2024. Der holdes fri i efterårsferien.
Vinter/Forår 2025: FUN & GAMES
Er du altid klar på et godt spil og en god leg? Vi skal både spille spil, dyste i sjove stafetter, lave vores egne spil og lege sjove fælleslege i vores store sal. I fantasifuld leg vækker vi computerspil som for eksempel Fortnite og Roblox til live, mens vi udforsker hjørnerne af huset og øver os i at gå på børnehøjskole.
Vi håber, du vil være med! Lad legene begynde!
Datoer
Fun & Games starter tirsdag d. 4. februar 2025 og sidste gang er tirsdag d. 1. april 2025. Der holdes fri i vinterferien.
Programmet
16:15: Fællessamling med sang og leg
16:30: Undervisning på kurset
17:15: Så er der aftensmad!
17:45: Vi hjælpes ad med oprydningen
17:50: Afsluttende fællessamling
18:00: Tak for i dag, vi ses snart igen!
Pris
Medlemmer: 225kr.
Ikke – medlemmer: 350kr.
Prisen inkluderer alle materialer samt eftermiddagsmad og aftensmad på børnehøjskolen.
Kontakt os hvis prisen er en udfordring.
Tilmelding
Vi prioriterer små hold med plads til nærvær. Der er maks 10 pladser på holdene.
Læs mere