Dagshøjskole X PLAY

I foråret 2025 åbner vi i samarbejde med en gruppe skønne frivillige og andre aktivitetselskende voksne fra organisationen PLAY børnehøjskolen for et nyt daghøjskole-hold om torsdagen!

Holdet er for dig, som i forvejen kender de gode PLAY-voksne,
og som har lyst til at fordybe dig i kreative aktiviteter
– med det frie højskolerum som rammen!

Er du klar til at prøve noget nyt i et trygt og hyggeligt fællesskab?

På Amager Børnehøjskole er fællesskabet i centrum og højskole-traditionen tro, vil vi hver gang have fællestid med højskolesang, fællesspisning, fortællinger og samtaler, der gør både børn og voksne klogere på sig selv, hinanden og livet.
Her skaber vi sammen, leger, synger og fordyber os i:

  • Kunst & Keramik
  • Mad & Konditori
  • Medier & Podcast.

Du kommer altså til at prøve lidt forskelligt – og måske finder du noget, du gerne vil lave mere af bagefter.

Hver gang starter vi dagen stille og roligt med hygge og en god snack, så går vi til samling, hvor vi synger højskolesange inden vi går i gang med dagens aktiviteter. Vi spiser også frokost sammen og snakker om alt det spændende, vi oplever – og alt muligt andet, vi har på hjertet.

Programmet

10.00 Drop in og snack

10.30 Højskolesang og samling

10.45 Arbejde på kurset

11.45 Frokost

12.15 Sang og samling

12.30 Farvel og på gensyn

Datoer

Et daghøjskoleforløb løber én gang om ugen, torsdage, i 10 uger med fri i påsken og på helligdage.

Første daghøjskoletorsdag ligger
torsdag d. 3. april. 2025

Sidste daghøjskoletorsdag bliver
torsdag d. 26. juni 2025

Pris

Prisen inkluderer alle materialer og formiddagsmad samt frokost på børnehøjskolen.

Ikke-medlemmer: 750 kr.

Tilmelding

Vi prioriterer små hold med plads til nærvær. Der er maks 10 pladser på holdene.